Selsmosevej 2

2630 Taastrup

Nu udlejes et attraktivt butikslejemål på 615 kvm. i facaden til Taastrup Stationscenter. Butikarealer kan opdeles og indrettes efter lejers ønsker og behov, og vi stiller gerne vores arkitekt til rådighed til at visualisere og skræddersy jeres kommende butik.

Taastrup Stationcenter er et særdeles centralt placeret stationscenter overfor Taastrup Station, 100 m fra det nye butikscenter Taastrup Torv og Taastrup Hovedgade og 1 km fra Holbækmotorvejen og 04.

Med 12 forbipasserende S-tog i timen er butiksfacaden og centret en stående reklamesøjle og blikfang for mere end 8.000 daglige rejsende fra Taastrup Station. Med både fodgængere, bilister, cyklister og togrejsende i og omkring centret, udgør det et af områdets trafikale midtpunkter.

Taastrup Stationscenter fremstår i dag tidssvarende og istandsat, eftersom bygningen har gennemgået en større renovering i 2011 med bl.a. nye facader og vinduer. Renoveringen har endvidere medført, at alle butikkerne i dag har facade ud mod parkeringspladsen og stationen, hvilket har givet endnu større synlighed i forhold til de mange rejsende.

I forbindelse med renoveringen, er der indrettet et nyt stort center til Fitness World og den eksisterende Netto butik er blevet udvidet. I centret finder du derudover frisør, Home2Home, grønthandler, bager, renseri, edb-butik, køreskole og pizzeria.

Der er gratis parkering foran ejendommen eller i ejendommens parkeringskælder.

Ud over butikkerne i stueplan indeholder ejendommen kontorer og liberalt erhverv – blandt andet læger, kiropraktorer, ergoterapeuter m.v.